Friske og sprøde økologiske grøntsager hver uge


Bliv andelshaver i Drys og hent friskhøstede grøntsager og urter fra os hele høstsæsonen

Fællesskab


Du bliver en del af et fællesskab hvor du, gennem ugens udvalg af årstidens grøntsager, nyhedsbrev, markvandringer og arbejdsdage kommer helt tæt på landbruget. Samtidig er du også med til at støtte op om lokalt og økologisk produceret mad og en sund og levende jord.

En andel 


Som andelshaver køber du en andel af sæsonens grøntsagsproduktion på forhånd. Her deler producenten og forbrugeren fordele og risici ved landbruget. Du får sprøde og friske grøntsager og vi er sikret økonomisk for at planlægge sæsonen godt i starten af året.

Sæson 2025


Ugentlige friskhøstede økologiske grøntsager fra juni til november i København



23 uger fra 5. juni til 6. nov inkl. 2 ugers selvvalgt ferie i løbet af sæsonen

En andel koster 5145 kr/sæson (245 kr x 21 uger), 8 slags grøntsager og urter hver uge

Afhentning hver torsdag på Christianshavn, Nørrebro, Vesterbro, i Lyngby og Ballerup 

Hvad får du?


Hver levering indeholder økologiske grøntsager og urter fra egen avl, høstet på leveringsdagen. I sensommeren er der også biodynamisk frugt fra Bellingehus Frugtplantage, og i efteråret rodfrugter fra Nørby's Grøntsager. Derudover vil der en gang om måneden være økologiske sjællandske bælgfrugter fra Bælgkompagniet. I løbet af sæsonen kan du nyde over 80 slags friske grøntsager og urter fra friland og drivhus. Nogle af grøntsagerne kender du fra supermarkedet men du kommer måske også til at opleve noget nyt som du aldrig har smagt før.


De ugentlige mængder og udvalget afhænger meget af sæsonen. Der vil være mindre enheder i starten af sæsonen, med mere bladgrønt og lettere grøntsager, f. eks spinat, mizuna, salat, grønne hvidløg, timian og grønkål. I højsæsonen er der større mængder og mangfoldighed, bl. a. tomater, squash, kål, basilikum, gulerødder, auberginer, chilier, agurker vil fylde din pose. Efteråret vil selvfølgelig blandt andet byde på græskar og flere slags kål. Se eksempler nedenfor. Du kommer til at spise grønt der er i sæson og modnet i solen! 


Som medlem modtager du et nyhedsbrev med ugens grøntsager, og nogle skønne opskrifter et par dage før afhentning. Amalie og Flora er to inspirerende kokke, som vil forvandle ugens høst til smukke plantebaserede opskrifter. Dit køkken vil være fyldt med et væld af forskellige dufte og smage, og nydelsen af at spise sæsonbestemt og lokalt. 


Eksempel på en uge i august:


500 g tomat mix

200 g grønne bønner 

2 stk squash 

1 pose salatmix 

1 stk fennikel 

1 bdt gulerødder

1 bdt basilikum

1 bdt persille 

1 kg biodynamiske æbler 


Eksempel på en uge i juni:


0,4 kg nye kartofler

1 pose spinat

1 bdt radiser

1 stk salathoved

1 bdt forårsløg

1 bdt gulerødder 

1 bdt timian 

1 kg bælgfrugter 

Eksempel på en uge i oktober:


1 pose grønkål

1 pose mizuna salat

1 græskar 

1 bdt rødbeder m top 

2 stk mibuna 

1 bdt bladbeder

1 bdt mynte

2 stk hvidløg

Afhentning

Grøntsagsposen afhentes hver torsdag fra d. 5. juni til 6. november 2025,




Når du køber andelen, vælger du ét afhentningssted. Hvis du ikke kan afhente inden for denne tidsramme, finder vi ud af noget! 

Vi sender en liste med ugens grønt og opskrifter ugen før på din mail.

Tilmelding og ferie 

Tilmeld dig i webshoppen ved at købe andelen på det ønskede afhentningssted. Du vælger det i kassen. 


Man betaler forud for hele sæsonen i én betaling eller i rater. Hvis du har en travl livsstil eller selv dyrker nogle grøntsager, og du ikke ønsker at binde dig for hele sæsonen, så kan du vælge vores klippekort. Klippekortet giver dig adgang til grøntsager i 10 selvvalgte uger i løbet af sæsonen.


Du er velkommen til at dele din andel med en ven eller nabo, så man skiftes til at hente. Husk blot, at afhentningsstedet skal være det samme. 


I de 23 uger er inklusiv 2 ugers sommerferie (ingen levering) som du kan placere efter behov. Du kan løbende informere os om det. 


Kom og vær med! Tilmeldingen er åben, men pladserne er begrænsede.









Har du spørgsmål?


 
 
 
 

Tak fordi du støtter op om et lokalt økologisk landbrug!