En gartner og en landmand, der brænder for grøntsager og jord


Drys er stiftet af Ásdís Òladóttir grønsagsgartner og Maarja Möls øko landmand

Ásdís er opvokset på Island og har dyrket grøntsager hele sit liv. Fra tidligere er Àsdís uddannet psykomotorisk terapeut og har primært arbejdet med ældre og ensomhed før hun fandt sit sande kald som grønsagsgartner.


Maarja er opvokset på en gård i Estland og har landbrug i sit dna. Maarja er uddannet i spansk sprog og kultur og har brugt en stort del af sit liv at rejse rundt i verden.

I vores anden sæson i 2022 havde vi fornøjelsen at ansætte Katrine, også en økologisk landmand. Udover Katrine fik vi en hjælpende hånd af drivhusgartneren Line, som tog sig af tomatplanterne. Elever fra Vilvorde og Hotel- og restaurant skolen var også forbi nogle dage for at hjælpe med større opgaver, som for eksempel kompost kørslen og lugning. Samt kære venner og familie, der har været en vigtig del af alt dette kunne ske. Alt det er vi meget taknemmelige for.


Vi var dybt imponerede over hvor gavmild en markeds have kan være, der vi opsamlede produktionsstatistikken fra sæsonen: over 8 tons af grøntsager og urter fra lidt over 5000 maf bede. Drømmen om at dyrke grønt til en landsby eller to var nok i hus!
 



I skrivende stund er det januar, og vi står for døren til vores tredje sæson. Chilierne spirer i bakkerne og byggeriet af det andet drivhus er i gang. Såningen af forårsgrønt påbegyndes i februar og drivhusene klargøres. I marts vinker vi farvel til vinteren og byder forår, sæsonstart og travle tider på marken velkommen. Vi ser frem til at igen levere til alle de grøntsagsglæde kokke i de økologiske lokale kantiner og dejlige restauranter, samt salget af ugentlige grøntsagskasser til lokalbefolkningen. 2023 bliver enormt spændende!

Vi har det til fælles, at vi startede på hhv. en gartner og landmandsuddannelse, at vi skulle skifte spor og det skulle handle om jord og mad! Vi mødte hinanden over en kartoffelsorteringsmaskine på vores fælles elevplads for et par år siden, og har siden da været optaget af, hvordan vi kan producere fødevarer på en anden måde.


Vi har nørdet det økologiske landbrug i 3 år under vores uddannelse på Vilvorde og Kalø Økologisk Landbrugsskole, og har blandt andet været i lære hos Årstiderne, Stengården og Nørbys Grøntsager. Ideen om Drys dukkede op i februar 2021 og i marts kom vi i gang med opstartsplanlægningen af vores ene hektar på Grantoftegaard. Det har været noget af en tur.  






Fra venstre: Katrine, Maarja og Ásdís på marken i maj 2022.

Opstart timelapse første sæson, forår og sommer 2021.